Formålet med STU
Stu er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Med stu kan unge med særlige behov udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Stu henvender sig til unge med særlige behov.
På STU Fredericia arbejder vi på tværs af teams, målgrupper og fagligheder for at skabe så bred en uddannelse som muligt- til gavn for den unge. For at være i målgruppen for netop vores tilbud skal man som ung i udgangspunktet være i stand til at klare sig selv – dog med mulighed for hjælp til helt specifikke opgaver eller udfordringer.
STU Fredericia er ikke et 1:1 tilbud til unge med svære kognitive eller fysiske udfordringer. Ligeledes er STU Fredericia ikke en relevant ramme for unge med udadrettet adfærd.
Ved tvivl om hvorvidt STU Fredericia er det rette match foretages en individuel vurdering i et samarbejde mellem indstillende UU vejleder, visitationsudvalget og ledelsen på STU Fredericia.
Man er altid velkommen til at kontakte skolens leder for at få en rundvisning, hvis man har en ung eller er en ung i målgruppen.