VSU
Hvad er VSU?
Hvis du er voksen og har en funktionsnedsættelse, som følge af fysiske og/eller psykiske udfordringer, så er VSU en mulighed for dig. VSU er kompenserende specialundervisning.
VSU-undervisningen finder sted i Sundhedshuset i Fredericia.
Holdene er små, 6-10 deltagere og undervisningen tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle færdigheder og niveau.
Undervisningen har en varighed på 2 timer og foregår fra kl. 9.00-11.00 mandag, tirsdag og onsdag.
Alle undervisere er læreruddannede og har mange års erfaring i at undervise målgruppen for VSU, hvor der er stor bevidsthed om, at den primære kilde til at skabe en succes for den enkelte borger, er individuelt tilrettelagt undervisning.