Velkommen på STU
En uddannelse til Det Gode Liv
-
STU Fredericia er Fredericia kommunes eget særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsestilbud.
Stu er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Med stu kan unge med særlige behov udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Stu henvender sig til unge med særlige behov.
-
Personalet på STU Fredericia består både af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, som arbejder sammen for at skabe det bedst mulige læringsrum for de unge på STU Fredericia
Der er plads til ca. 50 unge på STU Fredericia
STU Fredericia er en aktiv del af Ungeenheden i Fredericia kommune og vi arbejder i fællesskab på at skabe de bedste muligheder for kommunens unge. På STU Fredericia arbejder vi i særdeleshed med at skabe de bedste uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov.
Ungeenhedens løfte til den unge:
- ”Vi lover, at dine styrker, håb og drømme altid driver vores samarbejde med dig.
- Vi lover, vi arbejder som et hold og at vi ikke giver op.
Vi lover, at vi sammen finder din vej ind i job, uddannelse og selvstændighed”.
På STU Fredericia er der 4 teams. Man visiteres som ung til det team, som det vurderes man er i målgruppen til. Vores unge på STU Fredericia fordeles i teams efter:
- Indskrivningsmål fra UU
- Viden fra overlevering o.lign.
- Beskrevne støttebehov
Behov for særlige kompetencer ved personalet.
-
Vi har adresse på Merkurvænget 2 i Fredericia
Skolen har undervisningsfaciliteter såsom hjemkundskab, musik, egen svømmehal og gymnastiksal.
STU Fredericia ligger geografisk i Fredericias vestby, tæt på Fuglsangskoven og tæt på offentlige transportmuligheder, indkøbsmuligheder, Madsbyparken og Fredericia Idrætscenter.
Vi deler bygninger med Center for høretab, som er regionens skole for børn og unge med høretab.
På skolen har STU Fredericia egen afdeling, men vi deler faciliteter såsom svømmehal, gymnastiksal, keramiklokale, musiklokale og hjemkundskabslokale med Fredericiaskolen.